Om akupunktur

AKUPUNKTUR
Flere og flere mennesker bruger akupunktur til behandling af mange forskellige former for lidelser. Der findes flere forskellige former for akupunktur, og teorier for hvorfor det virker. Set ud fra en vestlig medicinsk forståelse stimulerer nålene kroppens egen produktion af hormoner naturlige smertehæmmere, de såkaldte endorfiner. Det er imidlertid ikke hele forklaringen. Den form for akupunktur jeg anvender er en del af den Traditionelle Kinesiske Medicin.

TRADITIONEL KINESISK MEDICIN
I kinesisk medicin behandles såvel årsag som symptomer. Der er ikke nogen adskillelse mellem krop og psyke, de er begge aspekter af samme helhed. I kinesisk medicin anvendes ordet ubalance frem for sygdom.




En ubalance kan opstå på baggrund af mange forskellige årsager, det kan være fysisk påvirkning som eksempelvis et traume eller nedslidning. Det kan skyldes forkert kost eller levevis. Endelig kan en ubalance opstå som følge af forskellige følelser, der bliver for stærke eller langvarige eksempelvis stress. Uanset hvilken teori man tager udgangspunkt i, er det centrale omdrejningspunkt i akupunktur at man aktivere kroppens egne energier og reserverer til at genoprette balance.

Akupunktur bruges ved en række akutte og kroniske sygdomme og lidelser samt som forebyggende behandling. Eksempelvis ved:

  • Hormonelle forstyrrelser
  • Immunsygdomme
  • Højt blodtryk og kredsløbslidelser
  • Eksem astma, allergi og høfeber
  • Kvalme og opkastning
Akupunktur bruges ofte til smertelindring, eksempelvis ved:
  • Tennisalbue
  • Migræne/hovedpine
  • Ryg-, nakke- og iskiassmerter
  • Gigtsmerter
  • Knæsmerter
  • Menstruationssmerter